Erik Østrand var bryder og deltog for Danmark i de olympiske lege i Helsinki i 1952.
Senere blev Erik Østrand drengetræner, og ved CIK’s 40-års jubilæum i 1961 er det omtalt, at han havde en stor andel i, at CIK Brydning i flere år blev anset for Danmarks førende brydeklub.
Omkring 1960 var Østrand med til at markedsføre Carmen Curlers og det runde udtræksspejl Betinaspejlet.
Østrand havde en ambition om at lave græsk-romersk brydning om til fribrydning, men det ville de andre medlemmer af ledelsen i brydeafdelingen ikke være med til. Østrand har også kortvarigt været hovedformand – altså formand for hele CIK.